Noget om alder

 Noget om alder

77 år! Tja!! Årene fra dengang jeg var barn og til nu er fløjet rask af sted.

Som barn gik tiden langsomt. Tiden var en utålmodig venten på fødselsdag og juleaften.

Nu da jeg er steget højt op på alders-stigen, flyver minutterne, timerne, dagene, månederne og årene lige så hurtigt som en raket.

Jeg kan se, at mit før så glatte ansigt får flere og flere folder. Mit legeme har også set bedre dage.

Har jeg egentlig nogle glæder tilbage her i livet? Jeg tænker mig lidt om:

Først og fremmest er jeg fri for det årelange tunge og kedelige arbejde.

Jeg har en voksen datter, som klarer sig godt og hjælper mig med ting, som jeg ikke selv kan klare.

Jeg har det godt ved at bo alene og kan gøre, hvad der falder mig ind.

Jeg går i to fritidsklubber, hvor jeg har gode venner.

Mine interesser kan jeg dyrke hjemme i stuen, og når det passer mig.

Jeg er ikke mere afhængig af, at hvad andre mener eller tror om mig.

Men en ting, som jeg er særdeles glad for:

Alderen har befriet mig for 'Adoniser' , som enten satte sig ved siden af mig i bussen eller stod og gned sig op og ned af mig, så jeg måtte stå af og tage en anden bus. Jeg var for genert til at råbe op.

Bortset fra alderens dårligdomme nyder jeg livet som folkepensionist. Selvom håret er gråt, fejler humøret ikke det fjerneste.

Jeg har måske glemt nogle ting. Min husker er ikke så klar som før. Det tilgiver I mig nok?