Movia og ældre

 Undskyld jeg forstyrrer

Forleden dag havde jeg VIRKELIG grund til at sige undskyld. Jeg opførte mig dumt. Se her:
Jeg stod nogle få skridt fra et busstoppested. Jeg skulle med linje 1A. Pludselig så jeg bussen komme og rakte hånden op for at vise, at jeg skulle med.
Nu er jeg jo kravlet op ad alderstigen, og mine snart 77 år har sat sine spor. Jeg var desværre ikke hurtig nok. Bussen standsede dog, og jeg var lettet.
Chaufføren i bussen var bestemt ikke i perlehumør - grundet min langsommelighed. Hun skældte mig ud, eller rettere: Jeg fik et ordentligt møgfald, fordi jeg havde sinket bussen - det forstod jeg godt. Hun fægtede vildt med den højre arm, mens hun startede bussen med venstre hånd.
Sådan kan det gå, hvis man ikke kan spurte af sted, som jeg gjorde i ungdommens vår. Det undskylder jeg meget, fru chauffør.
Til hendes ros må jeg påpege, at hun styrede den store bus på fortrinlig vis.
Nu har jeg skrevet til Movia og undskyldt, at jeg forsinkede bussen nogle sekunder og samtidig takke for den tone, som jeg var ude for den dag i bussen. Jeg regner med, at det er den nye trend inden for oplæring af nye buschauffører:
Så kan vi lære det - os passagerere.

Billedet indeholder sandsynligvis: himmel og friluftsliv


Kommentarer

Populære opslag