Kærlighed på Facebook
Undskyld jeg forstyrrer
Jeg er ved at tro, at jeg er en lækker steg.
Det er helt utroligt, at de forskellige herrer, som jeg anser for "venner" ikke alene er "venner", men de forelsker sig i mig. Jeg har monstro en magnet bagi?
En helt bestemt type er på tapetet lige nu. Han er så forliebt i mig, at han vil have min mailadresse, så "vi kan lære hinanden bedre at kende uden for Facebook" Det må sørme være en intenst kærlighed, for de beder om min mailadresse 5 minutter efter, vi er begyndt at skrive sammen.
Det er jeg blevet bedt om flere gange, men desværre er jeg så mistænksom, så det gør jeg ikke. Mærkeligt nok daler interessen og kærligheden til min person på et øjeblik.
Disse "herrer" mener ikke, at en ægtefælle eller bare en ven er en hemsko for digital romantik. Jeg tænker, de samler på damer, vil narre os med penge eller andet.
Nu har jeg snart misset mange chancer for at få en mand på krogen gennem Facebook. Trods mine meget snart 77 år skuffer jeg dem åbenbart, for de kalder mig smukke, men når jeg skriver, jeg er journalist, falder de fleste fra - og hvis man ikke vil udlevere sin mailadresse, er kærligheden til mig død som en sild.
Kan jeg dog ikke snart lære at holde min kæft?
Kommentarer