Hjernedød eller ej.

 Mange mener, at fordi man er blevet ældre, er det ikke så smart at føre en normal samtale med os, for vi er nok demente allesammen.

Jeg var engang til et møde med andre ældre. Ikke een af os fik ordet, men vi måtte da inderligt gerne synge med på en række børnesange. Jeg blev kun siddende, fordi jeg ville skrive en klumme om denne uvidenhed, som rammer os ældre.

En anden gang jeg var til et ældre-møde med kommunens folk, skulle vi skrive noget ned. Vi havde "barnepiger" ved vores side. Inden jeg nåede at reagere, tog "Barnepigen" min kuglepen og skrev for mig. Hun "glemte"  at spørge, om jeg selv kunne skrive.

I TV har vi Githa Nørby til at svare for os alle sammen. Hun ser det hele fra sit eget synspunkt og råder andre ældre til at gøre ditten og datten. For at sige det mildt: Hun er til at få kvalme af. Man er ikke klogere, fordi man er kendt. Den har damen ikke fundet ud af endnu.

Jeg har ikke tid til at skrive mere, for jeg skal til frisøren med min voksne datter. som skal have striber i håret. Hun beder mig om det hver gang, for DET er en ting, jeg har forstand på. HUN kan ikke se, jeg er dement, så derfor ringer hun tit til mig og spørger om råd om forskellige ting.

Ha en rigtig god dag.

Ikke folkepensionisten men skribenten

Kommentarer

Populære opslag