En undskyldning til en cyklist

Jeg vil gerne her benytte lejligheden til at undskylde min opførsel i går, da jeg kom til at sinke en cyklist, som havde meget travlt.
Jeg havde godt nok spottet cyklisten, i det hun susede lige imod mig, men jeg skænkede det ikke en tanke, at det var MIG, som havde vigepligt i den situation. Derfor flyttede jeg mig ikke en tomme for damen.

Hun måtte desværre, bremse hårdt op og stå af cyklen, men det var ikke med hendes gode vilje, hun gjorde det. Angeren skyllede op i mig - men jeg troede jo bare, at kørebanen var   bilernes og cyklernes plads - samt de mange cykelstier der er forbeholdt det cyklende folk, og at fortovet var anlagt for de gående.

Jeg har taget grueligt fejl, og derfor undskylder jeg mange gange, at den travle cyklist blev forsinket og måske kom for sent på grund af min uvidenhed.

Kommentarer

Populære opslag